Reis op dit Hoved, al Christenhed

Reis op dit Hoved, al Christenhed!
Opløft dit øie, slaae ei det ned!
I Himlen du har hjemme;
Der er dit Hjerte, der er din Skat,
Derfra Han kommer med Æren brat
Hvem du kan aldrig glemme!

Reis op dit Hoved og stir i Sky!
Der skinner saa blidt dit Nyaars-Ny,
Veltændt ved Jule-Tide!
Siig, hvad dig lyster i Aarets Løb!
Det Alt du fanger for Røver-Kiøb,
For Hans paa høire Side!

Reis op dit Hoved! af Hjertet sig
Til Korsets Høvding: o tænk paa mig,
Nu er Du i dit Rige!
Da Skiæl der falder fra Øie dit,
Du mægter, som du har ønsket tit,
I Paradis at kige!

Der seer i Haven du Livets Træ,
Og Himlens Fugle i Lun og Læ
Du hører liflig sjunge,
Om Herre-Færden i høien Sky,
Om Jord og Himmel de splinterny,
Om Christne evig unge!

Ei meer du gruer for Domme-Dag,
Du veed, din Dommer har ført din Sag,
Og fra sig Selv den vundet;
Desmeer du længes hvert Morgen-Gry,
Til Herren dages paa Rosen-Sky,
Naar Nat er heel udrundet!

Og naar da under hver Himmel-Egn
Du seer din Konges det visse Tegn,
Ja Tegn i Soel og Maane,
Da funkler frydelig Øie dit,
Da reiser Hoved du kiækt og frit,
Mens Stjerner døe og daane!

Thi er om Vaaren os Sommer nær,
Naar Bøg, som Figen og alle Træ’r,
De knoppes og udspringe,
Den Slægt, som lever, naar Tegnet skeer,
Forgaaer slet ikke, før ham den seer,
Som Lynet har til Vinge!

Men skiøndt du længes, o Christenhed!
Saa glem dog ikke, at godt du veed,
Hvad Herren tøver efter,
Og beed Ham aldrig, før Timen kom,
Til Jordens Gru og al Verdens Dom
At røre Himlens Kræfter!

Du veed, du tjener en Herre mild,
Som ikkun nødig med Himlens Ild
Hjemsøger Jordens Lyder!
Som ‘Vennen’ dristig for Sodom bad,
Saa beed og du for den store Stad,
Til Selv Han Staven bryder!

Ja, beed for Babel, til grandt du seer,
At Bøn og Sukke ei baade meer
Mod Undergangens Bølge!
Da raaber Herren: Jeg kommer snart,
Og Bruden svarer: med Lynets Fart
I Sky jeg dig skal følge!

Da gjalder Luren for sidste Gang,
Da luer Bavnen i Blomster-Vang,
Da styrter Dødens Throne,
Da luttres herlig den gamle Jord,
I Skiærs-Ilds Luer paa Herrens Ord,
Da straaler Livets Krone!