Min Sjæl og Aand! opsving du dig
I Haabet til det Himmerig,
Hvor Frelser din opstiger!
Det være hvad du mest attraaer,
Da Engle-Vinger snart du faaer,
Hvormed du efterhiger
Og i Hans Glands indkiger.
Du Sky, som Ham af Syne tog,
Dig skimter jeg, og tænker dog.
Du skal Ham ei bedække,
Kan ei jeg til Ham trænge ind,
Med Tro og Haab i Sjæl og Sind,
Han vil sin Haand udstrække
Og giennem Sky mig række!
Sneehvide Par af Engle-Kuld!
I vidne, at igien til Muld
Min Frelser skal nedfare,
Da skal af Graven jeg opstaae
Som I, med hvide Klæder paa,
Thi Han vil mig forklare
Som Himlens Engle-Skare!
Til Himlen foer mit Hoved op,
Og som en Lem paa Jesu Krop
Jeg sjæleglad maa være,
Thi ogsaa mig indfører han
I Canaans det skiønne Land,
Til Kronen der at bære
Med evig Fryd og Ære!
Velsignet vær, du Engle-Ord:
Som synlig Han til Himmels foer,
Saa skal Han atter komme!
O kom da, søde Jesus, kom,
At aabne Himlens Helligdom
For alle dine Fromme!
Gid Længslens Tid var omnie!
Leave a Reply