Fordum Alt var tomt og øde

Fordum Alt var tomt og øde,
Hyllet ind i Mulm og Stank,
Under Vande, dorske, døde,
Arilds-Bjerge sammensank,
Stort fra Smaat var ei at kiende,
Virvar uden Maal og Ende!

Da udfoer Guds Aand og svæved,
Som en vinget Guddoms-Røst,
Vandet bølged, Klipper bæved,
Hjertet slog i Dybets Bryst,
Lys og Liv, deri begravet,
Skiønhed ny opsteg af Havet!

Saa i Mennesket, fordærvet,
Er en Verden ødelagt,
Men ved Jesu Dyd forhvervet
Er Guds Aand med Skaber-Magt,
Hvor Han svæver, som paa Vinger,
Lys med Liv sig brat opsvinger!

Hellig-Aand! derfor vi bede
Trøstig nu i Jesu Navn:
Over os Du Vinger sprede,
Raade Bod paa alle Savn,
Vække Liv med Lys og Styrke,
Hvor kun før var Død og Mørke!

Aldrig trindt paa Jorderige
Meer forvirret saae det ud,
Jord og Himmel dog opstige
Skal af Dybet paa dit Bud,
I det Blanke og det Bolde
Ægte Skiønhed Sig udfolde!