Jesus, Moses og Elias

Jesus, Moses og Elias,
I Sky-Telten soleklar,
Talde høit om hvad Messias
Taalde og paa Korset bar,
Talde klart paa Thabors Høie
Om hvad dem kun stod for Øje:
Sorgen dyb og Kampen svar,
Seiren vis og Glæden klar,
Der var godt at være!

Saa i Kirken falder Løvet
Af det store Livets Træ,
Saa paa Jord forklares Støvet
I Sky-Støttens Ly og Læ,
Saa i Glands, ved Konge-Bordet,
Synker, stiger Himmel-Ordet,
Trøstes af Vorherre from
Kirken i sin Alderdom!
Der er godt at være!

Jesus, Moses og Elias
Vandrer under grønne Lind,
Menigheden, som Tobias,
Blev i Alderdommen blind,
Saae ei paa de store Fester
Sine høie Himmel-Giæster!
Nys fra Øiet faldt dog Skiæl,
Alt vi seer i Maane-Kveld:
Her er godt at være!

Moses, draget op af Vandet,
Han fik Syn paa Herrens Ild,
Grov Ægypteren i Sandet,
Foer med Gud i Ørken vild,
Skulde ham paa Bjerget giæste,
Som en syndig Mand sin Næste,
Under Skyggen af Guds Haand
Skimte ham i Støvets Baand!
Det er godt at giemme!

Fast sig paa hans Pande satte
Glands af hvad for Øine stod,
Aldrig blev de Øine matte,
Aldrig ham hans Kraft forlod!
Himmelsk sød i Svane-Sangen
Af Guds Røst var Efter-Klangen
Mellem Skyer kun i Grav
Lagde han sin Vandrings-Stav!
Det er godt at giemme!

Himmelfalden stod Elias
Mellem Afguds-Altre op,
Stort Forbilled af Messias:
Daleren fra Stjerne-Top!
Vand og Brød ham Engle bragde,
Æd og drik, Guds Engel sagde,
Lang er Veien, du skal gaae,
Høi er Toppen, du skal naae!
Det er godt at giemme!

Frem han gik i Faste-Tiden,
Smagde Mad ei i sin Mund,
Til han stod paa Klippe-Siden,
Moses-Bjerget, hellig Grund!
Storm og Lyn-Ild, Luftens Helte,
Tordneren paa Flugten meldte,
Jorden skjalv, mens Himlens Fryd
Afbrudt klang med ‘sagte Lyd!’
Det var godt at høre!

Godt at høre, for Udøbte
End dog ingen Fader-Røst,
Hoved sit i Kappen svøbde
Han med Frygt i Barne-Bryst;
Kongens Vogn og Ridder-Skare
Dog med ham til Himmels fare,
Paa et Ord af Kongens Mund,
Skulde om en liden Stund!
Det er godt at giemme!

Jesus dog er Hoved-Manden,
Gud og Mand i een Person!
Jesus Christus, ingen Anden,
Arilds-Kirkens Skyts-Patron,
Ordet kun kan daglig fare
Op og ned med Engle-Skare,
Som i Himmel, saa paa Jord,
Sidde ved sin Faders Bord!
Der er godt at være!

Ordet elsker, som sin Næste,
Hver som tro’r og bliver døbt,
Vil os og ved Bordet giæste,
I sin Faders Aande svøbt!
Aanden godt ham kan beværte
Med et Suk fra Brudens Hjerte,
Træder og i Alles Sted
Guddomsdristig frem dermed!
Det er godt at høre!

Jesus, Moses og Elias,
De vil aldrig skilles ad,
Med Herolderne Messias
Rider ind i Zions Stad,
Peger paa dem for vort Øre,
Som to Vidner, vi skal høre,
Om hvor let Man sig fra Jord
Deilig svinger med Guds Ord!
Det er godt at høre!

Godt at høre for de Svøbte,
Sammenvugget med Guds Ord
For de Troende og Døbte,
Giæsterne ved Herrens Bord,
At, har Sind vi til at lide
Korsets Død ved Kongens Side,
Han os krone vil med Priis
Samme Dag i Paradis!
Der er godt at være!

Liv for Død, for Korset Kronen,
Det er Herrens Røver-Kiøb,
Jord-Vei saa til Himmel-Thronen
Banet har hans Levnets-Løb,
Og som han, paa Himmel-Færden,
Er og vi i denne Verden:
Voxe, vandre vil Guds Ord
Hos os i sit eget Spor!
Det er godt at mærke!

Lidelser kan ei behage,
Støv kun lider, hvad det maa;
Leve og see gode Dage
Det er dog vor Sjæls Attraa!
Skaalen er og efter Evne,
Lidt kun vilde Jesus levne,
Lidt af Helved lære maa
Himmerig at skiønne paa!
Der er godt at være!

Ingen kan til Himmels fare,
Uden hvo derfra nedfoer,
Og selv Himlens Engle-Skare
Vinge laaner af Guds Ord,
Men i Badet og ved Bordet
Vi blev Eet med Guddoms-Ordet,
Blev af Bruden hver en Lem
Hende fører Kongen hjem!
Der er godt at være!