Fru A. C. D. Drewsen, født Lassen

Hun var en Qvinde af et sjeldent Værd,
Det Skjønne med sit Hjerte hun omfatted’,
Skjøndt gammel, fulgte hun de Unges Færd,
Det Gode i det Ny’ hun kjærligt skatted’.

En riig Erindrings Sum var hendes Skat,
Den ruster ei, og evig vil den være.
I Jorden er nu hendes Kiste sat,
Men selv hun er hos Gud og sine Kjære.
Saa tro vor Tanke gjennem Rummet seer,
Hist samles vi og skilles aldrig meer.